MØBELDESIGNER
MED PASSION FOR DET VISUELLE
Jeg hedder Lykke Johanne Sørensen og er uddannet designteknolog med speciale i Furniture Design fra VIA University College i Herning, hvor jeg afsluttede min uddannelse i sommeren 2025.
Jeg er en kreativ og nysgerrig person med en stor passion for møbeldesign, 3D-modellering og visualisering. Jeg elsker at fordybe mig i kreative processer, udforske nye idéer og se dem tage form – fra de første skitser til færdige 3D-modeller og realistiske visualiseringer.
For mig handler godt møbeldesign om samspillet mellem æstetik, funktionalitet, komfort og materialer. Jeg er særligt fascineret af forskellige formsprog, proportioner og de små detaljer, der kan gøre et møbel til noget helt særligt.
Jeg har stor erfaring med Rhinoceros 3D og arbejder desuden med Enscape og Twinmotion til visualisering. Derudover har jeg fire års erfaring med grafisk design og arbejder blandt andet i Adobe-programmerne InDesign, Photoshop og Illustrator. Jeg er lidt af en nørd, når det kommer til kreative programmer, og jeg elsker at lære nye funktioner og teknikker.

mine kompetencer


